Har du et firma, sender du forhåbentlig jævnligt fakturaer ud. Disse skal sikre at dine kunder betaler deres regninger og så de kan se hvilket services eller varer som du har modtaget. De færreste ved det, men der findes faktisk en del lovkrav til hvordan en faktura skal udformes vær sikker på at dit faktura program lever op til lovkravene.
Din faktura skal indeholde hvem modtageren af betalingen er
Din faktura skal indeholde hvem modtageren af betalingen er. Det vil sige din virksomheds adresse samt navn. Dette må gerne være et binavn i virksomheden. Under denne kategori kan der med fordel skrives telefonnummer, hjemmeside samt e-mailadresse.
Næste krav er selvfølgeligt skal du oplyse kundens navn og adresse. Hernæst skal din faktura ( det gælder også for en elektronisk faktura) have et nummer. Disse numre skal være fortløbende og det samme faktura nummer må ALDRIG anvendes mere end en gang.
Husk faktura dato
Derudover skal fakturadatoen stå der og leveringsdatoen såfremt disse ikke er de samme. Herudover skal der beskrives hvilken ydelse der bliver leveret, såsom mængde og art.
Hernæst skal det udestående beløb stå der samt i hvilken valuta. Momsgrundlaget, momssatsen og momsbeløbet skal også stå der. Hvis du handler med udlandet skal dit kontonummer ligeledes anføres med IBAN nummer, således dine internationale kunder kan betale deres regninger.
Når disse lovmæssige punkter er skrevet på dine fakturaer findes der også nogle andre punkter du med fordel kan skrive i din faktura for at gøre eventuelle rykkerprocesser nemmere. Opkræver du et rykkergebyr fra dine kunder såfremt de betaler for sent, kan du med fordel skrive dette i din faktura. På denne måde undgår du kedelige samtaler bagefter om hvorfor du har opkrævet rykkergebyr. Dette gør sig også gældende med hensyn til opkrævning af morarenter.
Forventer du at dine kunder vil have behov for at stille spørgsmål til din faktura kan du også med fordel skrive hvorpå de skal henvende sig såfremt de har behov for en uddybende forklaring af deres faktura.
Så husk at din faktura sikrer at du får dine penge fra dine kunder. Jo bedre og klarere den er udfyldt jo hurtigere får du dine penge fra dine kunder og du undgår en masse spørgsmål som optager tid, og som, som regel kan undgås hvis fakturaen er udfyldt fuldstændigt.